Ja, fremad gik det, men sidste uges demotivation har godt nok hængt ganske alvorligt ved.
Jeg har været direkte oppe at skændes med mit løbeprogram fordi jeg følte at det satte fuldstændigt urealistiske forventninger til mig. 15 minutters løb… Ja den klarede jeg så ikke lige jo.
Jeg følger dog stadig programmet dog ikke lige helt hvor lang tid jeg skal løbe. Jeg har gået en del fordi det var glat, og jeg har personificeret mit løbeprogram så meget at jeg har følt det var nødvendigt at notere i det at jeg har gået en del af vejen grundet glathed. Ikke nok med at jeg følte jeg skulle skrive i at jeg ikke overholdt det, men jeg har også følt en trang til at forklare hvorfor jeg så ikke har overholdt det.
Tempoet har været for nedadgående og det har virkelig heller ikke sat skub i motivationen. Faktisk var det lidt som om det hele begyndte at gå ned af bakke.
Forklaringen på denne nedgang i engagement, motivation og resultater kan jeg ret præcist sætte fingeren på. Den hedder intro-studietur for de nye socialrådgiverstuderende. Åndssvagt fed tur, søde dejlige mennesker, alt for meget alkohol og alt for meget mad må siges at være det der har knækket kurven.
Personligt fik jeg dog en kende mere gejst, grundet vores fantastiske latterinstruktør Stine der bare gjorde det nemt for mig at grine af det skide løbetræning og de manglende resultater.
Jeg har ikke helt fulgt løbeprogrammet som jeg plejer at gøre. Jeg plejer at holde mine løbeture hellige og der er intet der skal komme i vejen for dem. Men da jeg hjemvendte fra den tur i dag, var jeg overbevist om at hvis jeg så meget som forsøgte at løbe nogle steder ville jeg dratte om af træthed. Det er hvad 1½ times søvn gør ved en det sidste døgn før man skal hjem fra turen.
Det var også bare fordi festen var så fed. Den fortsatte jo til kl. 6.30 onsdag morgen, og det var lidt som om vi skulle op og rydde op og gøre rent fra kl. 9.
Jeg kan dog betrygge jer kære læsere om at jeg stadig kan se nogle resultater. Jeg må bøje mig i støvet og give min kære medtutor og medstuderende ret. Jeg burde faktisk ikke veje mig. Jeg burde måle centimeter et par udvalgte steder på kroppen i stedet. For der er resultaterne stadig tydelige.
Demotivation = trælshed. Ja det skal jeg da lige love for. Min vægt var så tarvelig i dag da jeg stillede mig op på den at jeg slet ikke havde lyst til at snakke med den igen!
Jeg vejer nu 94 kg.
Og har taget 1,1 kg på!!!!
Det var sq da overhovedet ikke spor positivt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar