1,1 kg… Ja så er man da næsten, med undtagelse af et enkelt kilo tilbage til udgangspunktet. Fantastisk… Så begynder det da slet ikke at blive hårdt. Nej det skal I da endelig ikke tro.
Jeg holder stadig fast ved at jeg ikke vil ændre på mine madvaner endnu. Det er lidt som om at det der løb ikke bare lige er blevet en skide god vane for mig endnu. Jeg må stadig give min tidligere praktikvejledere ret der sagde at det aldrig blev rigtig sjovt at løbe. Jeg håber inderligt på at jeg en eller anden dag kan gå hen til hende og sige at hun tog fejl, men som det ser ud lige nu, så ser det blot ud som om hun har så evigt ret.
Ugen er gået med dårlige resultater og en pokkers masse banden over at det bare ikke vil gå den rigtige vej.
Jeg har i denne uge også brugt en del tid på at forklare ham at det måske ikke er så skide realistisk at jeg løber et halvmaraton d. 5. maj. Der er så usigeligt få uger til at jeg skal løbe det skide halvmaraton og lige nu er jeg alvorligt bange for at jeg vil blive samlet op af en af de her fejevogne der kører på ruten og samler de svage sjæle der ikke kan gennemføre op.
Det er godt nok blevet min helt store frygt. Så vil jeg meget hellere være en kylling, tage halen mellem benene og bare lade være med at deltage i stedet. Så er der ikke nogen der ser hvor pinlig jeg er.
Opbakningen fra datteren kunne ikke være større. Hun siger hver eneste gang jeg har været ude og løbe at jeg er mega sej og hun syntes at jeg styrer.
Det er nu meget sødt.
Dagen for vejningen nærmede sig og jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere nervøs. Jeg er begyndt at overveje hvorvidt det egentlig er sundt at vores vægt styrer vores tankegang så meget. Jeg tror det ikke.
Nu har jeg været på Nyborg Slot som formidler af middelalderens madkultur, middelalderens lysproduktion og middelalderens sværd og rustninger i tre dage. Det er interessant at tænke over hvordan de mennesker egentlig må have haft det den gang med deres vægt og deres udseende. Jeg tror næppe der er nogen der har ladet sig styre rent mentalt af hvor meget de vejede. Jeg er endvidere ret overbevist om at mennesker fra den gang ville ryste på hovedet af det koncept der hedder at løbe for sjov.
På den anden side kan man så også påstå at der har været langt færre muligheder for at tage voldsomt på i vægt den gang. Der har på den anden side heller ikke været mulighed for at leve ret meget længere end til man var 50 og så var man også gammel.
Vægten. Min nye fjende nr. 1. Jeg bestiger dig. Vær rar at sige noget godt.
Jeg vejer nu 93,5 kg.
Og har tabt mig 0,5 kg.
Ja ja… Det er da bedre end ingenting.
Fat mod Anne! Det er så sejt at du er kommet i gang med løb og du har endda inspireret mig til at genoverveje, om man skulle forsøge det dersens løb!
SvarSletRom blev ikke bygget på én dag og uden enorme og urealistiske ændringer i kosten, så er det nok også en process, som kommer til at tage lidt tid, men som til gengæld er mere holdbar!
Jeg hepper videre
Kære Anne.. Bare du holder fast og aldrig giver op, så skal det hele nok komme. Hvis løb ikke tiltaler dig, så se om ikke du kan finde en anden aktivitet, som gør. Og ikke nødvendigvis i fitnesscenteret. Hvad med noget dans derhjemme sammen med Ina? Det vil hun sikkert også synes er sjovt og mange kan få mange billige dvd'er.
SvarSletDer skal nok meget motion til, hvis du skal tabe dig uden at holde øje med maden. Nu ved jeg ikke hvordan du spiser..
Jeg elsker at følge med i din blog, fordi du jo møder meget af de, jeg selv går og bøvler med. :)
Ligesom Maria, så hepper jeg også på dig! Du kan hvad du vil!