Okay! Jeg har nu været i gang i noget tid med det her tab-mig-show og jeg oplever, en ny og sær følelse; følelsen af lysten til at gøre det ordenligt. Man kan vel egentlig godt sige at jeg altid har været dybt fanatisk modstander af alt det her sundhedshalløj. Bevares, jeg gik da en del til sport da jeg var yngre, men det er lige som om at da de senere teenageår overtog, overtog en stærk foragt for fysisk aktivitet også. Jeg har prøvet at tabe mig masser af gange, men det er aldrig rigtig lykkes mig, da jeg aldrig sådan rigtigt har følt mig dybt motiveret til det show her. Jeg har altid været fanatisk modstander af at tælle kalorier og veje mad. Jeg syntes det tog glæden fra maden og efterlod den som en smagsløs institutionaliseret klat på min tallerken. Min mormor er mega sej; hun skal have en hofteoperation og fik meldingen, tab dig 10 kg inden maj og så gør vi det der. Den besked fik hun i november sidste år og er nu langt forbi de 10 kg der var ønsket. Og hun gør det ved at tælle kalorier. Jeg blev enig med mig selv om at jeg da lige så godt kunne give det et forsøg også. Så svært kunne det jo heller ikke være når hende den gamle kunne finde ud af det, og hendes resultater taler jo for sig selv; helt uden fysisk aktivitet endda (udover en trilletur med rolatoren når hun bliver stædig nok til det). De første gange man skal handle må jeg indrømme at det tager lang tid; man skal lige sætte sig ind i de der kalorietal og sammenligne en masse forskellige ting for at finde det rigtige. Men når man så har handlet et par gange forestiller jeg mig, at det bliver nemmere, da man så ved hvad det er man går efter. Hvad virker smagsmæssigt og hvad hedder det er sådan relativt essentielle spørgsmål at kunne besvare for at kunne handle hensigtsmæssigt og effektivt. Men jeg kan godt mærke at jeg er ramt af en helt anden stædighed og beslutsomhed end jeg har været tidligere. Jeg vil bare nå mit mål. Jeg kan mærke det når jeg er ude i løbeprogrammet og jeg kan mærke det i forhold til den mad jeg nu vælger at spise. Jeg bliver sundere og klogere på hvad jeg indtager hele tiden og det er på en eller anden speciel måde virkeligt tilfredsstillende. Noget andet der er vildt tilfredsstillende er at stå i morges, blot to dage efter jeg er begyndt at tælle kalorier og konstatere at man kan se der er sket noget i ansigtet, for sjov hoppe på vægten (vejer mig ellers af princip kun en gang om ugen) og konstatere at man på 2 dage har tabt 600 gr. Jeg er klar over at tempoet ikke kommer til at fortsætte, men det her er sq da resultater man kan tage og føle på. Løbeprogrammet er begyndt at være lidt hårdt for mig nu. Jeg kan godt mærke at jeg er i super dårlig form. Jeg indrømmer hermed at jeg synes det er hårdt at løbe 2x2 minutter af et 15 minutters program. Men det skal nok også blive bedre, i takt med at vejret bliver varmere så luften jeg får i lungerne ikke er så skide kold, og i takt med at min kondi bliver bedre og bedre. Hver gang jeg har været ude at løbe tager jeg også lige 30 mavebøjninger, 30 rygbøjninger og 10 armbøjninger. Og ja; jeg er ved at dø og jeg sveder som et svin mens det står på, men jeg gør det af stædighed og lyst til at se rigtige resultater der også strammer maven og bingovingerne lidt op. Når jeg træder ud fra mig selv kan jeg nærmest ikke genkende mig. Sundhedsfreak der snacker gulerødder og peberfrugt og forsager cola og alle den bivirkninger.... Og nårh ja, røg- og dampfri på 1 1/4 år... Hvem er du, og har du bare ædt min gamle tankegang med hud og hår?