Ja så er uge nr. 6 i programmet gået i gang, og jeg kan da godt afsløre at det er meget længe siden jeg har været så træt af verden og af mig selv og min egen fucking stædighed.
Middelalderselskabet har huseret på Nyborg Slot hele uge 8 og det gik såmænd også fint nok med at få overholdt løbet indtil sidste opdatering. Men så var det at det begyndte at være ægte hårdt det her med at glo på børn, høre sig selv sige det samme noget nær en milliard gange og rende rundt på slottet hele dagen.
Min egen stemme kørte simpelthen i ring i mit hoved til sidst: ”Vi har to slags lys her på Nyborg Slot; prinsesselys og ridderlys. Hvilket lys kunne du tænke dig at lave?”, ”I middelalderen havde man ikke ret meget slik, men noget man havde var marcipan. Det var bare rigtig dyrt. Kunne du tænke dig et stykke marcipan?”, ”Ja i middelalderen var det faktisk sejt at have huller i tænderne, for det betød at man havde penge nok til at købe sådan noget som marcipan!”
Suk, suk og suk.
Motivationen til så at finde løbeskoene frem om eftermiddagen i løbet af ugen, har absolut ikke været på sit højeste, for skolen skulle jo også passes, i det mindste til et minimum.
Og selvom jeg vægter det her med at tabe mig og gennemføre et halvmaraton meget højt, så er det lidt som om, at jeg vægter min uddannelse noget højere end det, og det var ligesom hvad der var motivation til at få overstået når sådan en dag på et skide koldt slot var overstået.
Tre dages program endte jeg med at springe over, og jeg var faktisk overbevist om at det ville blive enden på det hele; eller i hvert fald have den konsekvens at jeg var nødt til at gentage en uge af programmet.
Men så skete der et eller andet.
Jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på hvad det var, men jeg tror i virkeligheden bare at Sindahl-ånden og den medhørende stædighed hoppede ind over mig som en bølge da ugen på Nyborg Slot var overstået.
Da jeg så at der stod at jeg skulle løbe i 20 minutter var jeg ret sikker på at dette skulle blive min død. 20 minutter. Har jeg sq da ikke løbet siden jeg dyrkede håndbold og svømning er jeg ret sikker på. Og det er alligevel en del år tilbage i tiden!
Så sejeren var meget meget sød da jeg åbnede døren og prøvede at fremkalde et hej fra mine lunger efter endt løbetur i dag.
Det er jo så en af ulemperne ved alt det her løberi. Det er som om man ikke rigtigt kan sige noget når man er færdig med sådan en tur. Så er man faktisk det er kaldes helt færdig det næste kvarters tid.
Han er sq nok ved at få lidt spat af mig.
Jeg er så hamrende fyldt med energi resten af dagen når jeg har været ude og løbe at jeg knapt kan holde mig selv ud bagefter. Jeg synes hele tiden at vi skal lave et eller andet, og jeg kan ikke rigtig finde ro i det der med bare at sætte mig ned og lave ingenting.
Man kunne håbe at det også smittede lidt af på min eksamenslæsning.
Jeg vejer nu: 93 kg.
Og har tabt mig: 0,5 kg.
Tak fordi du endnu en gang læste med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar